En god dag.
Det var en af de dage hvor pædagogen glædede sig ekstra meget til at komme på arbejde. Hun havde i en længere periode planlagt hvordan hendes Zumba forløb skulle forholde sig, og ikke mindst hvad børnene ville syntes om det.. Pædagogens største udfordring lå i at få drengegruppen med i forbindelse med motivation og udførelsen af de forskellige danse. Der var blevet arbejdet ekstra meget for at netop de så en glæde ved at deltage, selvom dans kun er for piger… drenge citat. Hun havde den dag fået sit mandlige personale til at deltage, hvilket gav stor succes. Mens pædagogens rolle var at stå i fronten og guide, havde hun placeret det mandlige personale i blandt drengegruppen så de var en del af deltagerne. Under danseaktiviteterne fik pædagogen hurtigt observeret drengegruppen igennem spejlet, og kunne derfra se hvilken energi og livsglæde de allerede fik af samværet, og hvordan de higede efter mere…
Drengene fik hurtigt spurgt til hvornår næste gang var, da de glædede sig. Den dag gik pædagogen derfra med oprejst pande med en stolthed som hun sent ville glemme.
En dag i SFO
Olga havde været i
skole, og gik derfra over i SFO'en, hvor hun blev mødt af en meget venlig
pædagog. Lad os kalde hende Ruth. Ruth fortalte Olga, at hendes mor havde haft
ringet, og sagt at de skulle sende hende hjem. Olga var ikke så gammel, og det
var ikke sket før, at hun selv skulle gå hjem. Olga tænkte dog, at eftersom
hendes storebror snart havde fødselsdag, kunne det være, at de skulle ud og
købe hans fødselsdagsgave. Så hun gik hjem. Da Olga kom hjem, var døren låst,
og der var igen hjemme. Hun stod der i regnen, og ventede lidt, indtil en af
pædagogerne fra SFO'en kom cyklende ned af indkørselen. Pædagogen sagde, at de
var meget kede af det, men det var en anden Olga, de skulle have sendt hjem.
Olga kom med tilbage til SFO'en, hvor hun fik en snak med Ruth. Ruth var ked af
det, og spurgte, om Olga kunne tilgive hende. Det gjorde Olga med det samme, og
brugte resten af dagen i SFO'en, på at lege med de andre børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar