Analyse

Analyse af "I kampens hede"

I historien møder vi drengene Gustav og Frederik og pædagogen Preben. Gustav og Frederik er bedste venner, og har begge en stor forkærlighed til fodbold, hvilket de begge dyrker i deres fritid. Frederik kommer fra en familie hvor han kæmper for opmærksomheden efter mor har født. Selvom hans mor er hjemme på barsel, kræver de små søskende alt hendes opmærksomhed. Frederik føler sig overset og har svært ved at takle de nye rammer efter tvillingernes ankomst.
Tidligere var han vant til at have begge forældre tæt på sig, men de nye omgivelser har gjort at Frederiks selvtillid og selvværd er blevet lavere.
Gustavs baggrund bunder i en ressource-stærk familie, hvor mor og far begge er karrierebevidste. Han er enebarn og vant til at få hvad han peger på, han ved derfor ikke hvordan han skal reagere når Frederik overser ham for at køre sit eget løb i fodbold.
Konflikten i denne historie bunder i at Frederik kører sit eget løb i dagens fodboldkamp og Gustav bliver vred, da Frederik glemmer alt om deres pagt.
Da Gustav og Frederik startede til fodbold, indgik de en pagt om at spille sammen uanset hvad i en kamp. I fodboldturneringen bliver Frederik så grebet af kampens gang at han i sin ihærdighed kører eget spil uden Gustav.

KonflikttrappenI dette afsnit har vi valgt at benytte konflikttrappen til at analysere den konflikt der er opstået i forbindelse med fodboldturneringen.

Kilde: http://www.konfliktloesning.dk/files/images/trappen.jpg

Konflikttrappens første trin Uoverensstemmelse sker i det øjeblik Frederik glemmer pagten om at spille sammen med Gustav i fodboldturneringen.
Konflikttrappens andet trin Personificering er ikke relevant i denne konflikt.
Konflikttrappens tredje trin Problemet vokser opstår efter at Gustav i sin frustration tackler Frederik og siger "Din egotripper har du glemt vores pagt, det gør du altid". Han gør her opmærksom på at det ikke er første gang pagten er brudt.
Konflikttrappens fjerde trin Samtalen opgives, sker da Gustav siger til Frederik "hvor mange gange skal jeg sige det" i forbindelse med at Gustav konfronterer Frederik. I kommentaren fra Gustav, henleder det til, at Gustav før har påpeget at Frederik glemmer deres pagt.
Konflikttrappens femte trin Fjendebilleder er ikke relevant i denne konflikt.
Konflikttrappens sjette trin Åben fjendtlighed opstår da Frederik slår Gustav efter at han er blevet tacklet i forbindelse med Gustavs frustration og ønske om samspil. Dette trin fortsætter mens de to drenge slås.
Konflikttrappens syvende trin Polarisering opstår da Preben skiller drengene ad for derefter at placere dem hver for sig
Sprogets brug i konflikten:
I dette afsnit har vi valgt at fokusere på sprogets indflydelse i forbindelse med konflikten. Har det optrappende effekt på konflikten eller en nedtrappende?
I sætningen hvor Gustav siger "Hva' fanden laver du?" "Din egotripper! Har du glemt vores pagt?" "det gør du hele tiden, hvor mange gange skal jeg sige det?"
I denne sætning udtrykker Gustav et negativt sprogbrug, som er konfliktoptrappende da sætningen indeholder bebrejdende ord og du-sprog. Sætningens indhold er angribende i forhold til modparten og giver derfor konflikten et opkog. De angribende ord i denne sætning er "hva fanden laver du"og "din egotripper." Det optrappende sprogbrug henleder til et psykisk voldeligt sprog som blokerer for kontakten mellem de to drenge.
En konfliktnedtrappende sætning;
"Så jeg kan vise mor og far hvor dygtig jeg er?"
"Det tror jeg allerede mor og far godt ved."
Idet Preben siger til Frederik at han godt tror, at forældrene ved at han er dygtig, beroliger han Frederik. Det nedtrappende sprog henleder til et ikkevoldeligt sprog som kan være med til at løse konflikten. I denne sætning virker Preben interesseret og bruger jeg-sprog.

Prebens Rolle i forbindelsen med konflikten:
I dette afsnit af analysen har vi valgt at fokusere på pædagogens rolle i konflikten, og hvordan der bliver arbejdet i forbindelse med faglige pædagogiske begreber.Preben møder konflikten åbent, i og med han stiller sig til rådighed overfor drengene og vælger at skille dem ad, for at hører hver deres versioner af konflikten. Preben er lyttende og samtidigt anerkendende i sin tilgang til forståelse og hjælpsomhed. Et eksempel på den anerkende tilgang er hvor Preben fortæller Gustav, at han godt kan forstå at han blev ked af, at pagten blev brud af Frederik når det betød så meget for ham. Hans anerkendende tilgang bunder også i at han interesserer sig for konflikten og gør drengene opmærksomme på at han vil løse den i samarbejde med dem. Dette viser han da han skiller dem ad for at høre hver deres historie af konflikten for derefter at samle dem og finde en fælles løsning. I sit forsøg på at aflede drengene og afslutte konflikten skaber Preben et fælles tredje ved at invitere drenge til bordfodbold i SFO'en.


Kilde: Gorms diasshow: Relationer - udvikling og dannelse til konfliktløsning
Hvad kunne Preben have gjort bedre i konflikthåndteringen:
Vi har valgt at tage udgangspunkt i nedenstående sætning, mht. hvordan Preben kan håndtere konflikten på en anderledes måde end den han gør i historien:"Det er stadig ikke i orden, men sæt dig lige ned og fald lidt til ro. Så går jeg over og snakker med Frederik." siger Preben.
I stedet for at sige til Gustav at det stadig ikke er i orden kunne han forklare ham hvorfor det ikke er i orden og give ham forslag til hvordan han kunne reagere på en bedre måde næste gang. Han kunne f.eks. have sagt at det jo gjorde ondt på Frederik, når han faldt og slog sig og at Gustav i stedet skulle have taget Frederik med ud af banen og snakket med ham. På denne måde vil Preben have en mere anerkendende tilgang.
Det kompetente barn:Preben sagde at til Frederik at han havde hørt noget med, at ham og Gustav havde en pagt. Dette gjorde han for at få Frederik selv til at indse at Gustav er ked af det fordi han ikke har spillet bolden til ham. Hvis Preben i stedet havde sagt "Gustav siger i har en pagt som du har brudt" går det ikke på samme måde op for Frederik hvad hans handlinger har gjort ved Gustav.
Vurdering af konfliktens realisme og relevans.
Vi vurderer at konflikten mellem Gustav og Frederik kunne have forekommet i enhver SFO, selvom de prøver at stimulere børnene med motion og aktiviteter, da nogle frustrationer altid ligger i baggrunden. Frederik er ikke selv klar over præcis hvor hans frustrationer stammer fra og kan derfor ikke få bearbejdet dem. Han fornemmer instinktivt at han er ved at miste noget af hans forældres opmærksomhed. Han reagerer ved at skulle være den bedste til fodbold, og derved forsøge at gøre sine forældre stolte af ham (værdi til deres opmærksomhed, i hans øjne). Han vil ikke bevidst bryde sin pagt, og derved såre Gustav. Gustav der på den ene side er vant til at få sin vilje og derved ikke er god til at håndtere situationer hvor tingene ikke går hans vej. På den anden side betyder Frederik, og deres pagt meget for ham, så han ser det som et svigt/forræderi. Frustrationer fra dette brud på hans tillid og den frustration ethvert barn føler ved ikke at blive spillet føre til at Gustav ganske voldsomt takler Frederik. Konflikten eskalerer til noget drengene ikke selv kan løse, da begge drengene bærer på ubearbejdede frustrationer, dog mest Frederik, så hvor i andre tilfælde at konflikten var sluttet med en diskussion om at han skulle til og få spillet den bold, udvikler det sig til et slagsmål. Pædagogen har set konflikten, som ved første øjekast ikke ligner mere end et almindeligt skænderi mellem to venner, men han fornemmer dog de ikke får det løst. Det er først da han lige skal til at gå derover at slagsmålet bryder ud, og pædagogen har ingen chance for at have stoppet det. Som nævnt tidligere kunne denne konflikt have forekommet i enhver SFO endda under mindre omstændigheder end disse. Børn men måske især drenge kan have en tendens til at ty til vold når ordene slipper op, hvilket de gjorde i denne konflikt. Da Frederik ikke selv er klar over præcis hvorfor han er så frustreret at han glemmer at spille bolde til Gustav, kan han jo ikke forklare sig overfor Gustav, da han råbende konfronter ham med det. På baggrund af dette vurderer vi at konflikten er realistisk og derfor også relevant, da man som pædagog, skal kunne forholde sig til lignende situationer.


Lovgrundlag
Den eneste deciderede lov en SFO skal rette sig efter er Folkeskolelovens §3 stk. 4:
Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.

Derudover har de en række læreplaner som SFO'en skal arbejde ud fra. Disse læreplaner har 6 temaer:
1. Krop og bevægelse
2. Sociale kompetencer
3. Personlige kompetencer
4. Kultur og æstetik
5. Natur og naturfænomener
6. Sproglige udtryksformer

Sidst men ikke mindst har de forskellige kommuner individuelle retningslinjer for arbejdet i SFO'erne.