Arbejdsprocessen

Dagsorden d. 6/3-2012

Gennemgå interviewet fra besøget i "den lilla SFO."

      - afkortning af færdigskrevet interview

      - Sættes på bloggen

Arbejde videre med Brik 2. Aktører, persongalleri 
      - Hvilke personer har vi med at gøre og hvor mange.

Brik 3. Konflikt, fortællingens vigtigste modsætninger.

Arbejde med brik 4 og 5

Skrive en sammenhængene fiktiv historie

Interview

• Hvordan ser en typisk dag ud hos jer? 

Når man kommer i SFO’en starter man med at skrive sig ind nede i receptionen. Derefter vil der være nogle frivillige aktiviteter som man kan deltage i. Disse aktiviteter kan variere meget. I dag er der f.eks. cafédag hvor børnene er med til at lave mad der bliver serveret kl. 16.15.Hver af klasserne skiftes til at have en dag om ugen hvor de kan spille wii. Når man bliver hentet skriver man sig ud.

• Hvilke lovgrundlag arbejder I ud fra og hvordan bestræber I jer på at de bliver fulgt?

Folkeskoleloven paragraf 3 stk. 4, den er meget kort. Det er rent faktisk det grundlag der ligger for SFO. SFO er en slags appendiks for folkeskolen. Den første SFO kom engang i 70’erne, så den store gamle kultur var skolen og så kom SFO’en ind. Så der står rent faktisk ikke meget til SFO delen.

• Er der ingen regler for hvor mange børn der må være pr. voksen?

Det er kommunalbestyrelsen der sætter normeringen for dét. Dengang der var mange kommuner var der himmelvid forskel. Dengang blev nogle vestjyske  institutioner trukket frem med 20 børn pr. voksen mens vi herude sad med 11 børn pr. voksen, nu er vi nok op på 14 eller 15 børn pr. voksen i gennemsnit.

• Er I tilfreds med læreplanerne eller er der noget i gerne vil have ændret?

En gang om året bliver der holdt et møde om læreplanerne. Det er blevet besluttet at bruge de samme 6 temaer som der bliver brugt i børnehaver. Disse temaer bliver gennemgået og det bliver besluttet hvordan de skal overholdes. Læreplanerne er  meget fleksible og der er derfor ikke noget de er utilfredse med i SFO’en.

• Hvordan sørger I for at førskole børnene ikke bliver ekskluderet når de om eftermiddagen bliver introduceret for de andre børn?

Der er mere struktur omkring førskolebørnene. De skal f.eks. spise  samlet. Det sker for at de kan have noget genkendelighed fra børnehaven. Når det kommer til legen er det om formiddagen mere struktureret for førskolebørnene end for de ”almindelige” SFO børn. Der er skemalagte aktiviteter. Om eftermiddagen er det mere frit, så de kan vænne sig til at være en del af SFO’en. Det bliver forventet af de store børn at de hjælper de små med at blive integreret i SFO’en. Det plejer ikke at være et problem da børnene kommer fra et forholdsvis lille samfund hvor alle kender hinanden.

• Har der været en stigning i konflikter mellem børn med ressource stærke forældre kontra børn med ressource svage forældre, siden SFO’en blev oprettet i 1985?

Det er ikke noget der er problemer med, hvilket skyldes de normer der er på stedet. Når det ikke er noget der bliver lagt vægt på af de voksne, gør der heller ikke af børnene. 

• Hvad gør i for at opfylde jeres visioner?( f.eks. frihed under ansvar, opdrage til ansvarlig i forhold til sig selv og fællesskabet)

Børnene herude ved os har et kæmpe område at være på, og frihed til at forvalte tid og sted. Hvis de siger de vil med i hallen er det vi kalder frihed under ansvar, at de f.eks. kan gå ud, men har så også ansvaret for at overholde de regler og normer der er. Der er heller ikke hegn omkring SFO’en så derved stoler de på at børnene ikke overskrider de grænser der er. Det bekymre forældrene meget i starten at de egentlig kan gå hjem fra legepladsen. Men vi samler børnene i en lang pølse og går rundt langs SFO’ens område og siger til dem at det er hertil de må gå, og det forventer vi at børnene overholder.  Vi har endnu ikke været ude for at nogen er gået hjem.

• Ligger I vægt på at der skal være plads til både aktiv og stillesiddende aktiviteter?

Der er mulighed for både stillesiddende aktiviteter og fysisk aktivitet, men det variere hvor meget vægt der ligges på de forskellige aktiviteter.

• Hvilke metoder bruger I når I siger at børnene skal vælge til fremfor fra?

Vi udviser en stor motivation hvilket gør at man kan lokke mange med på en aktivitet med sin entusiasme. Det bliver til en kultur. Spørger man f.eks. hvem der vil være med til at lave cafédag, så kommer der en skov af fingre. Der vil være nogle der prøver at glide udenom, men man prøver at åbne deres øjne for aktiviteten, for i mange tilfælde vælger de bare det ukendte fra.

• Hvorfor har I valgt at det skal være så frit?(eks. Mangel på fælles samling)

Der er ingen samling da det vil afbryde børnenes leg. Børnene bliver også hentet løbende og vil derfor også blive det under en eventuel samling.

• Oplever I at nogle af jeres børn har behov for lidt mere struktur?

Ja, engang i mellem er der nogen der har behov for mere struktur. Et eksempel er en pige der har ADHD. Hun har brug for støtte når aktiviteterne skifter – f.eks. fra leg til spisning, hvilket vi løser ved at komme  hen til hende og sige at hun om fem minutter vil blive hentet for at skulle spise. Minimum en gang om året bliver der gennemgået nogle skemaer for at se hvad børnene har brug for. Derudover er der et personalemøde en gang om ugen hvor det bliver taget op hvis der er nogle børn der har specielle behov.

• Hvilke typer konflikter er typiske hos jer? – og hvilke pædagogiske redskaber bruger I til at løse disse konflikter?

Der er ikke ret mange konflikter i SFO’en, da børnene kommer fra sociale ressourcestærke familier, samt at regelsættet og forventningerne til børnene ikke giver grund til så mange konflikter. De konflikter der er består mest i diskussioner om rollefordelingen i legen. Et stykke af vejen forsøger vi at lade børnene selv løse deres konflikter, men har børnene behov for hjælp til det, er vi der selvfølgelig med det samme. Løser børnene dem på en god måde, roser vi dem for det. Er andet tilfældet, snakker vi med dem efter konflikten, om hvordan de kunne have løst den, og derved hjælper dem til at se tingene i et andet perspektiv.

•  Hvordan gør i efter konflikter, i forhold til forældrene?

Det skal være en stor konflikt før vi fortæller forældrene om det. For eksempelvis at give forældrene forståelse for hvorfor deres barn ikke vil i ’fritter’ igen.

• Hvilke redskaber/metoder bruger i til at forebygge disse konflikter?

(Eksemplet med pigen med ADHD.)
Erfaringen viste at dét at komme hen til hende og sige at man om 5 minutter ville hente hende for at gå til spisning, var med til at fjerne en del af de konflikter der ellers opstod på dette tidspunkt.

• Hvilken funktion har en primær pædagog?(udover forældre kontakt)      

Primærpædagogerne laver børneskemaer, og har ansvaret for mange af timerne i en klasse. Primærpædagogen deltager også under forældresamtaler/psykologsamtaler/samtaler med andre eksterne samarbejdspartnere. Børnene er i SFOen ikke særligt tilknyttet deres primærpædagog, og efter 0. klassetrin ved børnene ikke hvem der deres primærpædagog er

•     Hvor meget samarbejde har i med skolen?

Førhen var samarbejdet kun omkring udsatte børn, for at skabe en rød tråd. Nu er der en del mere samarbejde, da det er ”tvunget”. Lærerne sidder sammen med en pædagog en time om ugen og snakker om børnene, og om hvordan de eventuelt kan hjælpe børn individuelt, hvis der er nogen der har svært ved den skiftende struktur.

Brik 2 Aktører 
I fortællingen optræder to børn og en pædagog.
Barn 1: Gustav 7 år, god fodboldspiller, gode venner med Frederik. Gustav er et typisk forkælet enebarn.
Familiebaggrund: Enebarn kommer fra en ressource-stærk overklasse familie hvor begge forældre arbejder meget.
Barn 2: Frederik 8 år, god fodboldspiller, gode venner med Gustav. Frederik kæmper for opmærksomheden fra mor og far og er vant til at køre sit  eget ræs derhjemme.
Familiebaggrund: Har to yngre tvillinge søstre og kommer fra en ressource-stærk mellemklassefamilie hvor far arbejder og mor går hjemme på barsel.
Pædagogen: Preben 43 år. Har været pædagog i 15 år, og har kompetencer indenfor idræt og bevægelse.
I sit arbejde som  pædagog er kendetegnet ved Preben hans tydelighed og at han står ved sine beslutninger.

Brik 3 Konflikt 
I dag spilles der fodbold i hallen. Gustav og Frederik er rigtig gode venner som deler interessen for fodbold. De går i samme fodboldklub. Frederik og Gustav har altid været gode til at spille sammen, og selvom de begge er engagerede og målbevidste fodboldspillere, er de altid gode til at spille sammen og støtte hinanden. Inden kampen begynder har de aftalt at de skal spille hinanden, under hele kampen. Men da kampen begynder, vælger Frederik flere gange at køre sit eget løb og glemmer alt om at spille bolden til Gustav. Gustav begynder at blive frustreret mens han ihærdigt forsøger at få bolden fra Frederik. Med en vrede og konkurrencebevidst indstilling takler han Frederik. Frederik falder og slår sig. Han bliver vred på Gustav og skælder ham ud. Frederik slår ud efter Gustav hvorefter Gustav slår igen. Drengene begynder og slås, så en pædagog blander sig.

Brik 4. Point of No Return. 
Point of no return er hvor drengene begynder at slås og pædagogen efterfølgende griber ind.

Brik 5. Slutning 
Hvordan får pædagogen nedtrappet konflikten:
Preben er dommer i fodboldkampen og har overvåget hele episoden fra start til slut. Da drengene begynder at slås, går Preben hen til dem for at løse konflikten. Han stiller sig imellem drengene og spørger ind til hvad der er sket, lyttende sætter sig på hug for at høre hver af deres versioner af selve konflikten. Drengene løser i samarbejde med Preben konflikten. 

 Dagsorden d. 29/2-2012

• Bearbejdelse og drøftelse af besøget fra sidste uge i SFO.
•   - hvilke tanker er der gjort
•   - Hvad kunne historien indeholde
•   - Hvilke konflikter er der blevet observeret og hvilken konflikt skal historien indeholde der kan være relevant i denne SFO.
•   - Hvilke faglige begreber kan vi bruge og i hvilken sammenhæng.
•   Brik 1 - konteksten, tid og sted. - SFO´ens omgivelser og fysiske rammer. 
•   Brik 2 - Aktører, persongalleri - Hvilke personer har vi med at gøre og hvor mange. (begynde)
•   Brik 3 - Konflikt, fortællingens vigtigste modsætninger. (begynde)
•   Finde lovgrundlag samt indskrive den på Bloggen
•  Gruppen har aftalt at mødes næste uge tirsdag d. 6/3. Der skal den endelige historie skrives og bearbejdes i forbindelse med faglige begreber, iagttagelser og observationer.

Brik 1

Den lilla SFO ligger i ældre, men velholdte bygninger. De indendørs arealer er fordelt over to etager med store, åbne rum så børnene har plads til deres mange aktiviteter. De har desuden et nyrenoveret caféområde hvor børnene hjælper med at lave mad på udvalgte dage. Udenomsarealerne er store og veludnyttede. En ny fodbold/ basketball bane er under opbygning. Klatremure, BMX bane, bålhus og skovområde med skur, samt bålplads er bare nogen af de mange muligheder børnene har, for at underholde sig udenfor. En anden mulighed børnene har for fysisk udfoldelse er at tage med over i hallen, hvilket Gustav og Frederik har valgt at gøre i dag.


Interviewguide
Vi har nu haft en meget produktiv mandag, hvor vi har fået udarbejdet vores spørgsmål og snakket med vores vejleder.
Her er spørgsmålene:

·         Hvilke lovgrundlag arbejder I ud fra og hvordan bestræber I jer på at de bliver fulgt?

·         Er I tilfreds med læreplanerne eller er der noget i gerne vil have ændret?

·         Hvilke pædagogiske redskaber bruger I for at sikre jer at ”glidende overgang er/bliver en succes?

·         Hvordan sørger I for at førskole børnene ikke bliver ekskluderet når de om eftermiddagen bliver introduceret for de andre børn?

·         Har der været en stigning i konflikter mellem børn med ressource stærke forældre kontra børn med ressource svage forældre, siden SFO’en blev oprettet i 1985?

·         Hvad gør i for at opfylde jeres visioner?( f.eks. frihed under ansvar, opdrage til ansvarlig i forhold til sig selv og fællesskabet)

·         Ligger I vægt på at der skal være plads til både aktiv og stillesiddende aktiviteter?

·         Hvilke metoder bruger I når I siger at børnene skal vælge til fremfor fra?

·         Oplever at især de yngste søger trykhed hos deres klassekammerater hvor de i andre institutioner vil søge mod deres stuekammerater?

·         Vil du sige I har en asymmetrisk, symmetrisk eller den komplementærer relation – Barn – barn, barn – voksen, voksen - voksen?

·         Hvorfor har I valgt at det skal være så frit?(eks. Mangel på fælles samling)

·         Oplever I at nogle af jeres børn har behov for lidt mere struktur?

·         Hvilke typer konflikter er typiske hos jer? – og hvilke pædagogiske redskaber bruger I til at løse disse konflikter?

·         Hvilke redskaber/metoder bruger i til at forebygge disse konflikter?

·         Hvilken funktion har primære pædagog?(udover forældre kontakt)