tirsdag den 6. marts 2012

I kampens hede

Den lilla SFO ligger i ældre, men velholdte bygninger. De indendørs arealer er fordelt over to etager med store, åbne rum så børnene har plads til deres mange aktiviteter. De har desuden et ny renoveret café område hvor børnene hjælper med at lave mad på udvalgte dage. Udenoms arealerne er store og veludnyttet. En ny fodbold/ basketball bane er under opbygning. Klatremure, BMX bane, bålhus og skovområde med skur samt bålplads er bare nogen af de mange muligheder børnene har, for at underholde sig udenfor. En anden mulighed børnene har for fysisk udfoldelse er at tage med over i hallen, hvilket Gustav og Frederik har valgt at gøre i dag.
Gustav og Frederik går i samme klasse, og er bedste venner. I fritiden går de til fodbold sammen og er dygtige spillere begge to. Da de startede sammen til fodbold, indgik de en pagt om at uanset hvad der skete, skulle de altid spille sammen. Gustav er 7 år og enebarn. Hans far og mor arbejder begge rigtig meget så Gustav bruger meget tid i SFO og hos Frederik. Frederik er 8 år og har lige fået to tvillingesøstre. Hans far arbejder mens mor går hjemme på barsel. Hun bruger meget tid sammen med tvillingerne, der kræver meget af hendes opmærksomhed. I dag har pædagogen Preben valgt at afholde fodbold turnering. Preben har arbejdet som pædagog i 15 år og han har kompetencer inden for idræt og bevægelse.
I løbet af dagen har Gustav og Frederik gejlet hinanden op til dagens fodbold turnering. Inden kampene minder Gustav, Frederik om deres pagt. De første kampe går rigtige godt, drengenes hold vinder og ender i finalen. I anden halvleg bliver Frederik så optaget af at vinde, at han glemmer Gustav og hans pagt. I hans iver prøver han på selv at score alle målene og derved glemmer han at spille Gustav. Gustav bliver mere og mere frustreret så han prøver at tage bolden fra Frederik for at minde ham om at han skal spille bolden. Det hjælper ikke. I kampens sidste minut ligger Frederik an til at score hans 7. mål, da Gustav fælder ham med en glidende takling. Frederik slår sig i faldet, men rejser sig hurtigt op med et vredt udtryk i ansigtet og råber af Gustav: ”Hva’ fanden laver du?”
”Din egotripper! Har du glemt vores pagt?” ”det gør du hele tiden, hvor mange gange skal jeg sige det”?
Mens Frederik og Gustav råber af hinanden er kampen slut. Alle står og kigger på dem. Preben står ude på sidelinjen og vurderer situationen. Lige som Preben beslutter sig for at gribe ind, svinger Frederik armen og slår Gustav. En forskrækket Gustav slår tilbage og en slåskamp bryder ud mellem drengene. Preben når frem til drengene til drengene, skiller dem ad og stiller sig imellem dem. Preben placerer Frederik på tilskuerpladserne, og beder ham vente der og køle af, mens han snakker med Gustav. Han lover Frederik at komme tilbage og lytte til ham. Da Preben kommer ned til Gustav er han tydeligvis oprørt over hvad der er sket. En grædende Gustav forklare Preben om deres pagt, og at han er ked af den er blevet brudt. Preben fortæller Gustav at han godt kan forstå han blev ked af at Frederik brød pagten, men om han i stedet for at takle ham så han kom til skade, i stedet ikke kunne have snakket med Frederik om det? ”Jeg var bare så sur og kampen var jo i gang.” svare Gustav. ”Det er stadig ikke i orden, men sæt dig lige ned og fald lidt til ro. Så går jeg over og snakker med Frederik.” siger Preben. Da Preben når til Frederik sidder han og surmuler. ”Frederik, hvad skete der?” ”Jamen det var Gustav der startede. Han taklede mig, så faldt og slog mig. Se selv.” Frederik holder sin albue op mod Preben der kan se den har fået en lille hudafskrabning.
”Hvad kunne dog få ham til det?”
”Det ved jeg sgu da ikke.”
” Jeg hørte et eller andet om en pagt.”
”Nååårh ja.” Frederik fortæller at Gustav og han har en pagt, og hvad den går ud på.
”Jamen spillede du så Gustav?”
”Nej, men det var bare så vigtigt at score mål.”
”Hvorfor er det vigtigt?”
”Så jeg kan vise mor og far hvor dygtig jeg er?”
”Det tror jeg allerede mor og far godt ved.” Preben sætter sig ned ved siden af Frederik og spørger ham om han er klar til at snakke stille og roligt med Gustav om hvad der er sket, så de kunne gå ned og hygge sig i SFO’en. Frederik nikker stille, og Preben går ned for at hente Gustav. Da de kommer hen til Frederik siger Preben mens han har armene rundt om drengenes skuldre: ”Nå drenge, I plejer jo at være så gode venner, skal vi se få løst det her, så vi kan komme videre?”
Drengene snakker kort sammen, hvorefter Preben kommer og spørger dem om de har lyst til at spille bordfodbold sammen med ham.